Mesterblik.

Sidst opdateret 18. september 2026

Privatlivspolitik

Mesterblik er et værktøj til håndværksvirksomheder. Her står, hvilke oplysninger vi behandler, hvorfor vi gør det, hvor længe vi gemmer dem, og hvem der ellers er inde over.

Hvem er ansvarlig

Mesterblik, e-mail info@mesterblik.com.

Virksomheden er under stiftelse. Selskabsform, CVR-nummer og adresse tilføjes her, så snart de foreligger, og inden den første betalende kunde oprettes.

Vi har to forskellige roller

Det er vigtigt at holde dem adskilt, fordi reglerne er forskellige.

Om din egen konto er vi dataansvarlige. Det er dit navn, din e-mail og det, der hører til, at du er kunde hos os.

Om dine kunders oplysninger er vi databehandlere. Lægger du en kunde, en sag eller et billede ind i Mesterblik, er det dig, der bestemmer over de oplysninger. Vi opbevarer og behandler dem alene efter din instruks, og rammerne står i databehandleraftalen, som indgås sammen med abonnementet.

Hjemmesiden mesterblik.com

Hjemmesiden sætter ingen cookies og bruger hverken analyseværktøjer eller sporing. Der er ingen Google Analytics, ingen Facebook-pixel og ingen tredjepartsscripts. Vi kan altså ikke se, hvem der har besøgt siden.

Siden leveres gennem Cloudflare, som af driftshensyn behandler forespørgslerne, herunder IP-adresser, for at kunne levere indholdet og afvise angreb.

Når du opretter en konto

Vi behandler:

  • Navn og e-mailadresse, som du selv skriver ind.
  • Din adgangskode, som gemmes krypteret. Vi kan ikke læse den.
  • Oplysninger om din session — IP-adresse og browserstreng — så vi kan holde dig logget ind og se, om nogen forsøger at logge ind som dig.
  • Det, du selv lægger ind: kunder, sager, tilbud, tidsregistreringer, medarbejdere, billeder og dokumenter. Dem er du dataansvarlig for.

Når du er logget ind, sætter vi én cookie. Den holder dig logget ind og har intet med markedsføring at gøre. Uden den virker systemet ikke.

Hvorfor vi må

  • For at opfylde aftalen med dig (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b): din konto, dit abonnement og den service, du har købt.
  • Vores legitime interesse (art. 6, stk. 1, litra f): at holde systemet sikkert og driftsstabilt, herunder at registrere mislykkede login-forsøg.
  • Retlig forpligtelse (art. 6, stk. 1, litra c): bogføringsloven kræver, at regnskabsmateriale gemmes i fem år efter regnskabsårets udløb.

Hvem vi deler med

Vi sælger ikke oplysninger, og vi bruger dem ikke til reklame. Vi bruger disse leverandører:

LeverandørHvad de gørHvor
CloudflareDrift, database og fillagring for både hjemmeside og systemEU
Simply.comVores e-mail, altså den korrespondance du har med osDanmark
ResendBekræftelses- og nulstillingsmails. Endnu ikke taget i brugEU/USA

Dinero står ikke på listen, fordi forbindelsen er frivillig. Vælger du selv at koble dit Dinero-regnskab til, sender vi fakturagrundlag derover på din foranledning — og så er det din aftale med Dinero, der gælder for de oplysninger.

Hvor længe vi gemmer

  • Mens du er kunde: så længe abonnementet løber. Det er dig, der bestemmer, hvad der ligger i systemet.
  • Når du stopper: du kan hente alle dine data ud som en fil. Derefter slettes de, når du beder om det, og senest 90 dage efter at abonnementet er ophørt.
  • Regnskabsmateriale: fem år efter udløbet af det regnskabsår, det vedrører, fordi bogføringsloven kræver det.

Dine rettigheder

Du kan bede om indsigt i dine oplysninger, få rettet noget forkert, få slettet oplysninger, få begrænset behandlingen, gøre indsigelse eller få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format. Skriv til info@mesterblik.com, så vender vi tilbage inden for en måned.

Er det oplysninger om dig som kunde hos en håndværker, der bruger Mesterblik, skal du kontakte håndværkeren. Det er dem, der bestemmer over de oplysninger — vi opbevarer dem kun.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Sikkerhed

Konkret betyder det:

  • Alt går krypteret over internettet. Forældede forbindelser afvises.
  • Adgangskoder gemmes krypteret og skal være på mindst 12 tegn.
  • Gentagne mislykkede login-forsøg bremses.
  • Hver virksomheds data er adskilt fra de andres.
  • Browseren får besked om kun at køre kode fra vores eget domæne.

Ændringer

Ændrer vi politikken væsentligt, giver vi besked i systemet eller på e-mail, inden ændringen træder i kraft. Datoen øverst viser, hvornår den sidst blev ændret.

← Tilbage til forsidenLog ind